Filtrer

    Vægreoler

    Med en væghængt reol, der svæver over gulvet, får du en æstetisk flot og praktisk løsning til opbevaring og udstilling af dine yndlingssager. En vægreol får selv et lille rum til at virke større, da man ikke stjæler gulvplads.

    En vægreol har tidligere været meget "firkantet" i sin form men med RAMWERKs koncept med er det utroligt nemt at eksperimentere med opsætningen, da du frit kan hænge kuberne forskudt eller på linje. Der er også rig mulighed for at eksperimentere med farver, materialer samt låger og skuffer.



    Vægreoler til hele hjemmet

    Mangler du opbevaringsplads, eller drømmer du om at udsmykke væggen med et flot møbel, der ikke optager for meget plads i rummet? En vægreol kan være den helt rigtige løsning og det perfekte udgangspunkt for en flot og personlig indretning – og så giver den oven i købet plads til at opbevare alt fra fjernbetjeneren og børnenes hjemmelavede gaver til dine yndlingssouvenirs og flotteste arvestykker.

    Apropos opbevaring så er det en af de ting, de færreste af os kan få nok af. Men opbevaring rimer ofte på praktik, og derfor bliver det alt for tit negligeret, når der skal vælges møbler. Uanset om det er til stuen, soveværelset, børneværelset eller et helt fjerde rum. Og det er en skam. Det er nemlig muligt at få både og; praktisk og æstetik i én og samme løsning.

    For eksempel med vægreoler.

    En vægreol er en oplagt mulighed for at komme væk fra de nøgne, hvide vægge og skabe plads til både opbevaring og udstilling af alle de ting, du holder af, og som viser, hvem du er. En chance for at personliggøre din indretning.

    Spørgsmålet er naturligvis, hvilken væghængt reol du skal vælge; skal den være stor og voluminøs, lille og elegant eller moderne og minimalistisk? Mulighederne er uendelige, og hvis du vælger ud af det blå, er der en rimelig sandsynlighed for, at du rammer forkert. Spørg i stedet dig selv, hvad netop din vægreol skal kunne, og hvilket udtryk den skal have.

    Er det udelukkende et dekorativt behov, den skal opfylde, eller skal der være plads til opbevaring bag låger og skuffer? Måske begge dele? Hvordan er stilen i din nuværende indretning, og skal reolen matche denne, eller skal den fungere som et modspil i form af kontraster enten i stil eller farve?

    Hos RAMWERK har vi designet en række flotte vægreoler, der kan fungere som inspiration i din søgen efter den perfekte reol. Måske finde du den helt rette – og hvis ikke kan du altid bruge vores design selv-funktion til at bygge din egen væghængte reol.


    Vægreol som TV-reol

    Har du svært ved at finde den perfekte TV-reol? Det kan være lidt af en udfordring at få den smukke og personlige indretning til at spille sammen med fjernsynet, der i sagens natur ofte dominerer i stuen. Spørgsmål som hvordan skal TV-reolen se ud, hvor stor skal den være og skal den stå på gulvet eller hænge på væggen, er bare noget af det, der skal tages stilling til.

    Vi kan ikke give dig de endelige svar, men vi kan anbefale dig at investere i en væghængt TV-reol. Med det rigtige møbel kan du nemlig få dit fjernsyn til at fremstå som en integreret del af indretningen, så du enten ikke lægger mærke til det – eller så du får det fremhævet på bedste vis. Og når reolen hænger på væggen, kommer der luft omkring hele opsætningen (reol såvel som TV), og på den måde kommer fjernsynsarrangementet ikke til at virke nær så tungt.


    Væghængt reol i entréen

    De færreste kan prale af at have en stor hall med masser af plads som entré. Langt mere almindeligt er det, at det kniber med pladsen, og ikke mindst at der skal tænkes praktisk og kreativt for at få indretning og opbevaringsløsninger til at gå hånd i hånd.

    Med væghængte reoler i entréen udnytter du pladsen optimalt, og vælger du en reol med skuffer og låger, kan du gemme alle de mindre flatterende elementer af vejen – for eksempel huer, handsker, nøgler og andre småting, der er rare at have ved hånden, men som ikke just pynter i hverdagen.

    Hos RAMWERK har vi skabt flere væghængte entréløsninger, der hjælper dig med at holde styr på det hele, og som samtidig gør det muligt at indrette på personlig vis. Og husk – finder du ikke den helt rigtige model, kan du bygge din egen væghængte reol med vores design selv-funktion.


    Væghængt sengebord

    Dagen starter og slutter i soveværelset, så hvorfor ikke investere i en rolig og afslappet indretning, der skaber en varm og fredelige atmosfære? 

    Det gør du blandt andet med afdæmpede farver og enkle møbler, der kan gemme det værste rod af vejen. Et sengebord fuldender soveværelset, og med et væghængt et af slagsen får du et let og luftigt udtryk, der underbygger den rolige stemning, soveværelset byder på.

    Vores sengeborde er – som alle andre reoler – skabt ud fra en kvadratisk base. Det er helt op til dig, om den skal bestå af en eller flere reoler, om der skal være låger eller skuffer og ikke mindst om den skal være malet eller i en af vores flotte træsorter.


    Skab mere plads med en væghængt reol

    En reol er i sig selv ideel til at skabe orden i hjemmet, og en væghængt reol er særligt velegnet til at udnytte pladsen i mindre rum uden at stjæle for meget af den visuelle rumfornemmelse. 

    De små rum stiller høje krav til praktikken og indretningen, fordi der skal være plads til mange ting, men samtidig må møbler og inventar helst ikke fylde for meget. Ved at hænge din reol på væggen udnytter du en flade, der ellers ikke er brugbar til opbevaring uden at gå på kompromis med den værdifulde gulvplads. Og ikke nok med det – du gør det også langt lettere at klare den daglige rengøring, når du ikke skal have støvsuger og gulvmoppe ind under og om bagved en stor, tung gulvreol.

    Betyder det, at vægreoler kun er velegnet til små rum? Bestemt ikke. En væghængt reol kan bruges alle steder, hvor du ønsker at skrue op for gulvpladsen, lette det visuelle indtryk og kombinere praktisk opbevaring med et flot møbel.


    Skræddersy det perfekte væghængte reolsystem

    Uanset om du leder efter en vægreol til stuen, køkkenet, soveværelset, gangen, kontoret eller børneværelset – ja, eller et helt syvende rum – så kan du med sikkerhed finde inspiration hos RAMWERK. 

    Vi har designet en lang række af flotte reolsystemer med hvert sit udseende. Nogle er enkle og hvide, andre mikser farverne og andre igen består af en flot kombination af rene farver og træ. Du finder også væghængte reoler sammensat udelukkende af kuber i træ – for eksempel den flotte mørke eg eller vores sorte ask. Alle som en er de perfekte til alt fra bøger og souvenirs til vaser, planter og hjemmelavede gaver fra børnene. 

    Men når alt kommer til alt, er vi udmærket klar over, at det ikke er altid, vores designs passer perfekt til de mål og den væg, du gerne vil hænge en reol på. Derfor har vi udviklet vores online designværktøj, hvor du kan lege med opstillinger og designe dit helt eget reolsystem; præcis som du gerne vil have det.

    Har du mod på det, kan du starte fra bunden, og hvis du gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang, kan du bygge videre på en af de reolsystemer, du finder i vores katalog her på siden. Uanset hvad ønsker vi dig god fornøjelse med designarbejdet, og vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål.

    Design din egen RAMWERK

    Der er utallige muligheder med RAMWERK. Hæng det på væggen, stabl med vores unikke rammer og klips. Design din egen favorit.

    Design selv